23948sdkhjf

Kollegiekontoret på vej med 251 boliger i Århus

Byrådet skal onsdag tage stilling til et boligprojekt med 202 etværelses og 49 toværelses lejligheder i det centrale Århus. Projektet er tegnet af Poulsen & Partnere.
Det kommende byggeri skal efter planen ligge mellem Silkeborgvej og Århus Å, og det eneste der mangler for at komme i gang, er den politiske godkendelse.

Bag visualiseringen af projektet står Poulsen & Partnere, der siden forsommeren 2009 har været fast arkitektrådgiver for Kollegiekontoret.

Ifølge Århus Stiftstidende skal byrådet tage stilling til en dispensation på et møde den 5. oktober, og hvis der gives grønt lys, kan byggeriet gå i gang om en måneds tid. Byggeriet bliver i givet fald nabo til Aarhus Tekniske Skole, som tidligere på året solgte grunden til Kollegiekontoret.

De 251 boliger får et samlet omfang på ca. 10.400 m² og opføres i lavenergiklasse 2 i samarbejde med ingeniørfirmaet Viggo Madsen.

Boligerne opføres omkring en fælles korridor med lodrette lysskakte og kobles sammen med fællesrum, der kommer til at bestå af vaskerier, motionsrum, bar og studieceller. Haverummene bearbejdes med forskellige temaer for ophold. Byggeperioden vil vare ca. 1½ år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078