23948sdkhjf

EnergiMidt indvier kontorbyggeri i lavenergiklasse 2015

EnergiMidts nye administrationsbygning i Silkeborg er et overflødighedshorn af energibesparende løsninger. Samtidig er det den første i Danmark i lavenergiklasse 2015.
EnergiMidts nye administrationsbygning er på forkant med de krav, der træder i kraft for kontorbyggerier i 2015. Samtidig er huset et soleklart eksempel på, at det økonomisk kan betale sig at tænke grønt og innovativt.

Energiinvesteringer tjenes hjem på 10 år
Bygningen har kostet 80 millioner kroner og heraf er godt syv millioner investeret i innovative energibesparende løsninger. Merinvesteringen er dog tjent hjem på under 10 år i form af en lavere årlig energiregning. Med bygningen demonstrerer energiselskabet dermed at der er sund fornuft i at gå foran med energirigtigt byggeri.

- Som energivirksomhed rådgiver vi jo vores kunder om, hvordan de kan spare på energien. Derfor må vi selv gå foran, og nu har vi et hus, som kan tjene som udstillingsvindue for den ypperligste teknologi på energiområdet, fortæller Holger Blok, administrerende direktør i EnergiMidt.

Huset tænker selv
Huset er intelligent, og det er i høj grad EnergiMidts egne energirådgiveres fortjeneste. De har i forbindelse med opførelsen af den nye bygning udviklet helt nye løsninger, der sikrer, at lys og indeklima er 100 procent behovsstyret. Bygningen tager populært sagt konstant temperaturen på det fysiske arbejdsmiljø ved hjælp af målere og bevægelsessensorer og løbende tilpasses varme, udluftning og lys til arbejdsdagens vekslende behov.

Serverrum er varmeforsyning
Varmeforsyningen er også innovativ. Bygningens kælder rummer EnergiMidts store serverrum og varmen herfra udnyttes til opvarmning af bygningen i samspil med den varme, der kommer fra elektrisk lys og den varme, medarbejderne selv producerer ved deres blotte tilstedeværelse.

Derudover dækkes en stor del af bygningens strømforbrug af en række forskellige typer af solcelleanlæg, som producerer 45.000 kiloWatt-timer om året, hvilket svarer til elforbruget i 10 private husstande.

Nogle af de installerede solceller spiller endda dobbeltroller, da de udover at producere strøm bidrager væsentligt til indeklimaet. Mod syd er der således lagt tyndfilmssolceller på bevægelige solskodder, som holder stærk lys ude og dermed varmestigninger inde i huset i skak, mens solcellerne andre steder i huset er en integreret del af vinduespartier og altanbrystninger og giver et behageligt værn mod solens skarpe lys. På toppen af bygningen er endvidere placeret et traditionelt tagmonteret solcelleanlæg.

Pladsmangel udløste udstillingsvindue
Baggrunden for kontorbyggeriet er den stor stigning i medarbejderantallet som følge af positiv udvikling i EnergiMidts forretningsområder inden for multiforsyning, fiberbredbånd, vedvarende energi og energirådgivning de senere år. Hvor der i 2002 var 110 medarbejdere, der havde deres daglige gang i hovedsædet i Silkeborg, er tallet i dag 400. Derfor har EnergiMidt de seneste år gjort brug af en række pavilloner, som det nyt byggeri er en kærkommen afløser for.

Udover de energitekniske løsninger er også indretningen af huset unik. Som videnvirksomhed sætter EnergiMidt medarbejdertrivslen højt på agendaen, og derfor har medarbejderne via workshops bidraget til indretningen, så det nye hus kan rumme forskellige læringsstile og fremtidens arbejdsformer.

Byggeriet er tegnet af Årstiderne Arkitekter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078