Vejen Trælasthandel åbner i Billund
Virksomheden, der går under navnet Trælasten, går nu i gang med at etablere tømmerhandel og byggemarked i Billund.
Det skriver Ugeavisen Billund, hvor det dog samtidig oplyses, at den nøjagtige placering endnu ikke er helt på plads.
Som daglig leder har Vejen Trælasthandel ansat 39-årige Anders Mortensen, der kommer fra en stilling som salgschef hos Stark Holstebro.
Om Trælasten
Vejen Trælasthandel A/S, der har hovedsæde i Vejen, kunne i 2002 fejre 100 års jubilæum.
Virksomheden har afdelinger i Kolding, Gørding, Vejen, Rødding, Brørup samt Nørre Aaby og beskæftiger i alt ca. 150 medarbejdere. Den årlige omsætning udgør ca. 500 mio. kroner.