23948sdkhjf

Skuffende regnskab fra Aarsleff

Den strenge vinter medførte et indtægtstab, og entreprenøren nedjusterer nu forventningerne til 2009/10 fra 70 til 60 mio. kroner. Ordrebeholdningen er dog højere end i fjor.
Per Aarsleff offentliggjorde onsdag tallene fra regnskabsårets 3. kvartal (april-juni), og resultatet viser en fremgang i forhold til sidste år fra 36 til 47 mio. kroner.

Det er dog i underkanten af det forventede, og Aarsleff konstaterer, at anlægsmarkedet fortsat er karakteriseret ved en skarp konkurrence om opgaverne.

Omkostninger nedbringes løbende
Forud for regnskabsårets 4. og sidste kvartal har Aarsleff realiseret et overskud på 32 mio. kroner før skat, og det er mindre end forventet ved årets start:

- Resultatet var i første halvår væsentligt påvirket af den strenge vinter og medførte et indtægtstab, som ikke forventes indhentet i resten af regnskabsåret, oplyser ledelsen, som nu forventer et overskud på 60 mio. kroner før skat mod hidtil 70 mio. kroner.

Ledelsen forventer fortsat et noget lavere aktivitetsniveau sammenlignet med 2008/09, og tiltag for at nedbringe omkostninger og styrke konkurrenceevnen foretages derfor løbende.

Høj aktivitet inden for tilbudsgivning
Trods nedjusteringen er der også positive budskaber fra Aarsleff.

Først og fremmest er ordrebeholdningen pr. 30. juni højere end et år tidligere, og det indikerer stigende aktivitet i det kommende år:

- Krisen taget i betragtning er det positivt, at der er et stort antal opgaver i udbud, og aktiviteten inden for tilbudsgivning er høj, slutter Aarsleff.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187