23948sdkhjf

Sjælsø-underskud på 157 mio. kroner før skat

Første halvår 2010 bød på nyt, stort underskud hos Sjælsø, som forventer et underskud for hele året på 200-300 mio. kroner før skat, nedskrivninger og hensættelser.
Ejendomsudvikleren Sjælsø offentliggjorde tirsdag sit halvårsregnskab, og selvom det på ny blev til et stort underskud, var der samtidig tale om en kraftig forbedring i forhold til i fjor.

Således lyder underskuddet på 152,75 mio. kroner før skat mod 396,1 mio. kroner i samme periode sidste år. Omsætningen udgør i perioden 605,85 mio. kroner mod 975,66 mio. i fjor.

Sjælsø betegner udsigterne for resten af 2010 som noget usikre. Den fortsatte kurs er bestemt af, hvorvidt den positive udvikling på ejendomsmarkedet fortsætter, og herunder om adgangen til finansiering af ejendomsprojekter fortsat udvikler sig gunstigt.

Bedre resultat i 2011
I første halvår har Sjælsø gennemført færre salg end forventet. Samtidig har indtjeningsmarginalerne vist sig lavere end budgetteret, og derfor forventer selskabet nu et underskud på 200-300 mio. kroner før skat og eventuelle nedskrivninger og hensættelser.

Lidt længere fremme i horisonten forventer Sjælsø en fortsat stabilisering af såvel ejendomssektoren som de finansielle markeder, og det skal være med til at fastholde den positive trend i selskabets aktiviteter og indtjening.

Sjælsø forventer på den baggrund ” et bedre resultat for 2011 end 2010 ”.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11