23948sdkhjf

Henning Larsen vinder projekt på 67.000 m²

Den danske tegnestue er med på det team, der skal udvikle forprojektet til Campus Ås; et stort uddannelses- og forskningsbyggeri i Norge.
Byggeriet indledes efter planen i 2015, og når komplekset står færdigt i 2018, kommer det til at huse cirka 650 studerende og mere end 1.000 ansatte.

Projektet har været undervejs siden 2008 med henblik på at flytte Norges Veterinærhøjskole, Veterinærinstituttet samt Universitetet for miljø- og biovidenskab under samme tag.

Kontrakt på skitse- og forprojekt
Konkurrencen var en tilbudskonkurrence, hvor ni teams blev vurderet på pris, opgaveforståelse og kvalitet. Kontrakten omfatter skitse- og forprojekt, men indeholder også en option på detailprojekteringen.

- Vinderen er totalt set vurderet som den bedste aktør. Gruppen har udvist den bedste forståelse for, hvordan processen bør organiseres og styres, siger projektchef Per Roar Nordby.

Udover Henning Larsen Architects består vinderteamet af Multiconsult, Økaw Arkitekter, NNE Pharmaplan, Hjellnes Consult og Link Landskap.

Campus Ås omfatter i alt 67.000 m² brutto og har et samlet budget på cirka 2,5 mio. kroner (bygherren Statsbygg angiver en byggesum på 2,9 mia. NOK i 2009-priser).

De kommende bygninger kommer bl.a. til at rumme laboratorier, dyrehospital, patologi, forsøgsdyranlæg for fisk, studiearealer, kantine og bibliotek.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109