23948sdkhjf

MT Højgaard-regnskab dårligere end ventet

Indtjeningen faldt med 140 mio. kroner i årets første halvdel. Det er især 1. kvartal, der trækker ned, og koncernen forventer ikke længere, at efterslæbet kan indhentes i år.
MT Højgaard offentliggjorde mandag sit regnskab for årets første seks måneder, og der var tilbagegang i såvel omsætning som indtjening.

Omsætningen faldt således med 11 % til 3,9 mia. kroner, mens resultatet før skat faldt fra 165 til 25 mio. kroner:

- Første halvår levede ikke op til vores mål. Det skal selvfølgelig ses på baggrund af den meget kolde og lange vinter og udskydelser af enkelte større projekter.

- Og nok er de generelle konjunkturer blevet lidt bedre, men bygge- og anlægsmarkedet er ikke vendt afgørende endnu, siger administrerende koncerndirektør Kristian May i en kommentar til regnskabet.

Nedjusterer resultatgraden
Især 1. kvartal blev dårligere end ventet, mens 2. kvartal gik noget bedre. Det forventes dog ikke længere, at den lavere omsætning i begyndelsen af 2010 kan indhentes i dette regnskabsår.

For 2010 som helhed forventer MT Højgaard en omsætning på omkring 8,5 mia. kroner, hvilket er 0,5 mia. lavere end oprindeligt forventet. Resultatgraden ventes at lande mellem 1 % og 2 % mod tidligere forventet 2-3 %.

Tilgangen af nye ordrer var på 4,4 mia. kroner i første halvår, og ved halvårsskiftet var ordrebeholdningen på 8 mia. kroner mod 7,5 mia. kroner ved årets begyndelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11