23948sdkhjf

Global panelproducent åbner i Danmark

Med et nyt dansk agentur vil schweiziske Topakustik nu ind på markedet i Skandinavien. Virksomheden producerer akustikpaneler og har bl.a. leveret til Burj Khalifa i Dubai.
Topakustik har netop indgået agentur-samarbejde med Michael N. Christensen, som dermed bliver direktør i det nystartede Topakustik Scandinavia.

Virksomheden har længe været på jagt efter en partner i Skandinavien, og der er på den baggrund store forventninger til det kommende samarbejde:

- Topakustik ser Skandinavien som et vigtigt marked, fordi der er ry for en stor villighed til at gå nye veje inden for arkitekturen. Desværre har vi ikke kunnet finde den rette samarbejdspartner. Det er nu ændret, og vi ser gode muligheder for at opnå samme succes, som i de 25 andre lande, hvor vi er repræsenteret, udtaler CEO Markus Exer.

Leverance til verdens højeste bygning
Akustikpanelerne benyttes i det meste af byggebranchen. Topakustik leverer bl.a. til domiciler, sygehuse, koncertsale, auditoriums, museums og skoler.

Et af Topakustiks mest interessante projekter blev afsluttet sidste år. Det var leverancen til verdens højeste bygning Burj Khalifa i Dubai.

Projektet omfattede akustikpaneler til en 1.500 m² stor lobby på 123. etage og 6 suiter på etagerne 152-154. Alt i alt var der 2.500 forskellige elementer, som skulle spille sammen, hvilket krævede stor præcision igennem alle faser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095