23948sdkhjf

Dansk Byggeri vil have svensk-inspireret byggefradrag

Organisationen har skelet til svensk succes med bygge-fradrag og præsenterer nu et forslag til en ny model. Den skal give flere energiinvesteringer og mindre sort arbejde.
I Sverige har der siden 2008 eksisteret den såkaldte ROT-model (Renovering, Ombygning og Tilbygnings-fradrag).

Fradraget giver alle svenske boligejere mulighed for at trække halvdelen af arbejdslønnen til håndværkerlønninger fra i skat. Loftet i den svenske model er på 100.000 SEK.

Skal tale til boligejernes pengepung
Dansk Byggeri foreslår nu en lignende ordning i Danmark med særligt fokus på energirenovering. Den danske version skal først og fremmest være med til at sætte gang i de energirenoveringer, som mange taler om, men som få gør noget ved:

- Vi skal nå nogle mål på energiområdet, og vi bliver også nødt til at tale til pengepungen. Efter vores opfattelse vil en fradragsmodel være den rigtige løsning, siger Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri

Godt for miljøet – godt for byggesektoren
Forslaget fra Dansk Byggeri går ud på, at alle boligejere tildeles et fradrag på maksimalt 50.000 kroner årligt pr. voksen medejer i husstanden.

Også lejere og andelsboligejere kan transportere et sådant fradrag til fællesarbejder, ligesom virksomheder skal kunne udnytte fradragsordningen med 3.000 kroner pr. medarbejder. Fradraget skal være på 40 % for arbejdsløn og 25 % for godkendte materialer. Som i Sverige skal det udbetales i form af en reduktion af skatten:

- Dansk Byggeris forslag vil, fordi der er tale fradrag for målrettede energiforbedringer, bidrage direkte med de politiske målsætninger om et fossilfrit samfund og samtidig medføre et tiltrængt løft til byggeriet og materialeindustrien på et område, hvor det har været vanskeligt at øge aktiviteten alene gennem information og oplysning, siger Torben Liborius.

- Samtidig vil Dansk Byggeris forslag reducere det sorte arbejde. Svenske erfaringer tyder på en betydelig effekt på dette område, understreger han.

Dansk Byggeri håber på, at byggefradraget vil blive inddraget i de politiske forhandlinger om finansloven for 2011.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094