23948sdkhjf

OK-fonden vil bygge 72 boliger i Roskilde

Plejehjemmet på Himmelev gl. Præstegård skal rives ned og give plads til nye og mere tidssvarende boliger. En arkitektkonkurrence er netop skudt i gang.
Planen er, at i alt ca. 56 nye plejeboliger og 16 nye ældre-/seniorboliger skal erstatte de nedslidte bygninger, der står på grunden i dag.

For at realisere projektet skal bebyggelsesprocenten hæves fra 30 til 45, og den proces gav økonomiudvalget i Roskilde Kommune grønt lys til i sidste uge.

Samtidig har kommunens teknik- og miljøudvalg godkendt OK-fondens anmodning om en ny lokalplan, og udvalgets formand, Torben Jørgensen, ser frem til byggeriet:

- Det er meget positivt, at en selvejende institution som Himmelev gl. Præstegård vælger at trodse krisetider og bygger et helt nyt plejehjem til gavn for de ældre. Det vil vi som politikere selvfølgelig bakke op om og derfor vedtog et enigt udvalg at sætte lokalplanen i gang, siger han.

Indbudt arkitektkonkurrence
De overordnede retningslinjer for det kommende byggeri udstikker blandt andet, at byggeriet skal opføres i lavenergiklasse I, at det maksimalt må være to etager højt, og at de udendørs opholdsarealer skal udgøre mindst 50 % af det samlede etageareal.

OK-fonden har i forbindelse med projektet besluttet at afholde en indbudt arkitektkonkurrence, hvor vinderen kåres i slutningen af oktober. Derefter udarbejdes et forslag til en ny lokalplan.

Den endelige lokalplan ventes tidligst klar i sensommeren 2011.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078