23948sdkhjf

Sjælsø får milliardgæld forlænget

Via nye aftaler med sine banker er 2,4 mia. kroner af ejendomsudviklerens gæld nu forlænget til udløb i juli 2014. Samtidig styrkes likviditeten med 175-200 mio. kroner.
De 2,4 mia. kroner svarer til cirka 55 % af koncernens samlede gæld, og Sjælsø oplyser, at aftalen samtidig medfører en yderligere styrkelse af likviditeten og den finansielle position.

De indgåede aftaler betyder nemlig, at Sjælsøs likviditet de kommende to år styrkes med 175-200 mio. kroner, ligesom koncernen får adgang til nye lån og dermed forbedret mulighed for at gennemføre nye projekter.

- Aftalerne påvirker kun i meget begrænset omfang resultatet i 2010, men underbygger indtjeningsmulighederne i de kommende år, vurderer ledelsen.

Fokus på byggegrunde
Sjælsø har undervejs i forhandlingerne haft særligt fokus på at sikre finansieringen af sinebyggegrunde til videreudvikling.

Det er i vid udstrækning lykkedes, og med de indgåede aftaler er 2/3 af koncernens bankgæld relateret til byggegrunde nu forlænget til juli 2014.

I forvejen forfalder en del af Sjælsøs øvrige lån vedrørende byggegrunde først i 2012-13.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11