23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange del 1

Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Altiflex A/S
Anders Kristensen, 45 år, er ansat som salgs- og udviklingsdirektør i Altiflex, der leverer klimavenlige afskærmningsløsninger til byggepladser.

Han får til opgave at indgå en række franchiseaftaler om udlejning af Altiflex’ afskærmninger til brug i forbindelse med ny- og ombygninger.

Brynje A/S
Peter Hvilshøj er fratrådt som administrerende direktør til fordel for Poul Albert Christensen.

Brynje A/S er en af Danmarks førende producenter af sikkerhedsfodtøj.

Byggeriets Service ApS
Peter Assam (direktør i Pas Holding Nr1) og Jørn Vejgaard Jensen (adm. direktør i Jens Jensen Murer- og Entreprenør), er begge udtrådt af bestyrelsen.

De er afløst af Claus Bering (managing director i CRH Structural Concrete Europe) og Flemming Skøtt (adm. direktør i Munck Forsyningsledninger A/S).

Carlo Sørensen A/S
Anders Braad er indtrådt i bestyrelsen for entreprenør- og byggefirmaet Carlo Sørensen A/S.

DAC
Lars Blaaberg er pr. 1. august tiltrådt som programchef i Dansk Arkitektur Center med ansvar for den faglige del af Branche & Netværk.

I Branche & Netværk kommer Lars til at arbejde med projekter og formidlingsaktiviteter, der sætter fokus på byggeriets uviklingsdagsordener, samt facilitering af netværk og vidensudveksling på tværs af byggeriets virksomheder, vidensinstitutioner og myndigheder.

Dallhoff Larsen & Horneman A/S (DLH)
Bestyrelsesmedlem Wilhelm Schnyder har meddelt, at han omgående udtræder af selskabets bestyrelse af personlige årsager.

DLH distribuerer hårdttræ, trælast og træbaserede pladeprodukter.

DS Håndværk & Industri
Jani Lykke Methmann er fra den 1. august 2010 udnævnt til underdirektør, mens Anne Vibeke Gregersen er ny juridisk chef.

DS Håndværk & Industri er Danmarks største arbejdgiver- og brancheforening inden for vvs-, smede- og maskinvirksomheder samt relaterede virksomheder.

Ejendomsselskabet Vejle A/S
Jørn Olsen og Kurt Brusgård Poulsen er i bestyrelsen for Ejendomsselskabet Vejle A/S blevet udskiftet med Johnny Richard Kristiansen, Mogens Skriver Bisborg, Peter Martin Gorrissen og Jakob Sørensen.

Selskabet er samtidig fusioneret med det tidligere Ejendomsselskabet Vejle A/S, Ejendomsselskabet Vindinggård A/S og Ejendomsselskabet Mølholm A/S.

Gulvbranchen A/S
Jette Baade tiltræder på mandag stillingen som branchechef for Gulvbranchen, Gulvsektionen og Gulvbranchens Vådrumskontrol.

Gulvbranchen er tilknyttet Dansk Byggeri og er en brancheorganisation, som varetager interesser for gulventreprenører og leverandører til gulvbranchen.

Heka Stillads-Service A/S
Henning John Schou, Kaj Mannich Nielsen og Jim Olsen er fratrådt som bestyrelsesmedlemmer, hvorefter Per Andersen og Karina Nielsen er indtrådt.

Heka Stillads-Service udlejer og monterer stilladser.


Læs om flere bestyrelses- og ledelsesrokader:
Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange del 2
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093