Millioner at hente ved privatisering af kommunernes entreprenørafdelinger
Ifølge Dansk Byggeri vil kommunerne kunne spare mere end 600 mio. kroner, hvis de kommunale materielgårde blev frasolgt og opgaverne udliciteret.
Det vækker undren i brancheorganisationen, for det er ikke første gang, at en undersøgelse dokumenterer store besparelser ved at udlicitere området.
Chefkonsulent Kathrine Stampe Andersen fra Dansk Byggeri kalder det uforståeligt, at så mange kommuner vælger at beholde opgaverne:
- Samfundet går glip af en betydelig økonomisk gevinst, når kommunerne vælger selv at drive håndværker- og entreprenørvirksomhed. Og set i lyset af kommunernes økonomiske situation, må vi endnu en gang opfordre kommunerne til at frasælge materielgårdene og udlicitere opgaverne. Alt andet vil være udtryk for manglende respekt for borgernes skattepenge, siger hun.
Hent analysen via Dansk Byggeris hjemmeside (åbner som pdf).