23948sdkhjf

Rockwool på storindkøb i Asien

Isoleringsgiganten har indgået aftale om køb af australske CSR Ltd.’s asiatiske stenuldsforretning. Prisen er 128 mio. australske dollar – cirka 650 mio. kroner.
Efter mere end 25 år med aktiviteter i Asien har CSR besluttet at lægge al fokus på markederne i Australien og New Zealand.

Samtidig har Rockwool ønsket at udvide sin eksisterende platform i det sydøstlige Asien, og det har nu banet vejen for en handel mellem de to virksomheder.

Med aftalen vil Rockwool-koncernen erhverve 100 % af CSR's forretning inden for isolering, sandwich paneler og handelsselskaber i Asien for et beløb på 128 mio. australske dollar. Handlen omfatter tre mineraluldsfabrikker i Kina, Malaysia og Thailand, en sandwichpanelfabrik i Kina samt repræsentationskontorer i Filippinerne, Vietnam og Singapore.

- Dette er et stort skrift frem for Rockwool-koncernen i Asien. CSR's isoleringsforretning i regionen er en velfungerende og veldrevet virksomhed, som vil passe perfekt ind i Rockwool koncernens forretningsstrategi, siger koncernchef Eelco van Heel.

Han vurderer, at købet vil sikre Rockwool en solid markedsposition i Asien i løbet af det kommende årti, hvor stigende krav til energieffektivitet vil øge efterspørgslen på isoleringsprodukter:

- Markedet for stenuldsisolering i regionen er stadigt lille og understøttes primært af krav fra udenlandske investeringer i infrastruktur og bygninger. Vi forventer at lokale regulativer og byggeskikke vil udvikle sig med højere krav til energieffektive bygninger og med en efterspørgsel efter effektive, bæredygtige og sikre isoleringsmaterialer såsom stenuld, lyder det fra koncernchefen.

Overdragelsen forventes afsluttet i løbet af de næste seks måneder, hvorefter ejerskabet af virksomheden vil blive overført til Rockwool-koncernen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096