23948sdkhjf

Byggeeksport halter fortsat

Danmarks Eksportråd kan fremvise pæn fremgang på flere eksportmarkeder. Opsvinget er endnu ikke nået til byggevarerne – men der er udsigt til bedring.
Så sent som i april lå den danske byggevareeksport på det laveste niveau i fem år, men ifølge Dansk Byggeri kan der nu være udsigt til fremgang.

- Den gode nyhed er, at de tyske virksomheder nu har ordretilgang på 10 % og blandt andet profiterer på konjunkturpakkerne. Overraskelserne skal findes i udviklingen i boligbyggeriet, som viser en fremgang på 33 % i antallet af byggetilladelser, fortæller Henriette Thuen, som er international chef i Dansk Byggeri.

De største markeder for dansk byggevareeksport er Tyskland, Sverige, Norge og UK. I Tyskland har de danske byggevareeksportører haft en dramatisk tilbagegang med tab af 20 % af dett samlede salg.

Bedring i Sverige og Norge - dystert i Storbritannien
Den spirende optimisme kan også spores i både Sverige og Norge. I begge lande er der ordrefremgang, og i Sverige er de store entreprenører som Skanska, Peab og NCC begyndt at ansætte folk:

- Den lave svenske kronekurs er dog stadig en udfordring for danske byggevareleverandører, så valutakursmæssigt ser det lidt bedre ud i Norge, hvor den norske krone efter nogen turbulens nu ligger på 0,95. Vi ser så også, at nordmændene er optaget af at få hjulene i gang. Ordrebøgerne er blevet tykkere hvert kvartal siden 1. kvartal 2009 og ender 26,1 % højere end for et år siden, siger Henriette Thuen.

Værst ser det ud på det store britiske marked, hvortil den danske byggevareeksport i første kvartal lå på 668 mio. kroner - eller 9 % mindre end sidste år.

- Ifølge britiske Construction Products Association er der ikke tegn på væsentlige forbedringer. Den britiske byggesektor oplevede i 2009 et produktionsfald på 12 %, hvilket de betegner som den værste krise i 35 år. Og i 2010 ventes produktionen at falde med yderligere 3 %, oplyser Henriette Thuen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078