Træhus-markedet vokser i Sverige
Trods nedgang i april måned peger pilen i den rigtige retning for de svenske producenter af træhuse. Ordreindgangen er vokset, og prognoserne spår øget efterspørgsel.
Tallene bygger på udsagn fra medlemsvirksomheder, der repræsenterer 50 % af markedet, og hos disse producenter er ordreindgangen vokset med 11 % til 1,994 mia. kroner i årets første fire måneder.
Samtidig spår TMF en vækst i mængden af påbegyndte træhusbyggerier. I 2010 forventer man således, at 7.500 såkaldte småhuse vil se dagens lys, og dette tal ventes øget til 8.500 i 2011 – en stigning på 13 %.
TMF understreger, at prognosen forudsætter et stabilt finansmarked samt tilstrækkelig adgang til jord og entreprenører.