23948sdkhjf

Dansk Byggeri: Fortsat dødvande i byggebranchen

Med 82 konkurser i maj kommer antallet af konkurser i bygge- og anlægsbranchen op på 445 indtil videre i 2010. Pilen peger i retning af et samlet tal på niveau med i fjor.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der i maj måned var 82 konkurser i bygge- og anlægsbranchen.

Det bringer det samlede antal konkurser op på 445 i 2010, hvilket svarer til 8 % flere end i samme periode sidste år:

- Vi kan se på antallet af konkurser i bygge- og anlægsbranchen, at der endnu ikke er kommet bedring i denne del af økonomien. Det ser ud til, at vi ender på omtrent lige så mange konkurser som sidste år – og vi har aldrig set så mange konkurser som sidste år, siger økonomisk konsulent Andreas Fernstrøm, Dansk Byggeri.

Han fremhæver, at udviklingen de senere måneder har vist fremgang for eksempelvis industri- og servicevirksomhederne, mens bygge- og anlægsbranchen fortsat sidder fast i krisespiralen:

- Det er derfor vigtigt, at det høje niveau for anlægsinvesteringer, der er budgetteret med i kommunerne, og de ekstra lånepuljer som kommunerne har fået adgang til i 2010, også bliver udmøntet. Det vil ikke sikre, at alle virksomheder i branchen kan overleve, men det vil kunne holde hånden under en del virksomheder, og sikre at der også er nogen til at tage sig af opgaverne, når vi kommer ud på den anden side af krisen, lyder det fra Andreas Fernstrøm.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141