23948sdkhjf

Sommerland vil bygge hotel

Fårup Sommerland vil udvide sin forlystelsespark med hotel og hytteby. Det er bl.a. Legolands succes med kombineret forlystelse og overnatning, der har givet blod på tanden.
I første omgang regner direktør Søren Kragelund med at opføre et mindre hotel med 50 sengepladser, men på længere sigt er der også planer om etablering af en hytteby. Det skriver Nordjyske Medier:

- Der er ingen tvivl om, at når vi får en overnatningsdel, vil det trække mange flere turister til området. Og det vil komme alle til gode. Vi forestiller os ikke, at de familier, der køber tre overnatninger hos os, kun vil være i Fårup, siger Søren Kragelund.

Hotellet skal stå færdigt i 2013 eller 2014, og planerne er blevet realistiske, efter teknisk udvalg i Jammerbugt Kommune i sidste uge godkendte et nyt lokalplanforslag for området.

Lokalplanforslaget sendes nu videre til byrådet, som derefter sender det ud til offentlig høring i otte uger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141