23948sdkhjf

Jysk trævarevirksomhed drejer nøglen

Løve Savværk A/S – der blandt andet producerer carporte og spærkonstruktioner – er taget under konkursbehandling.
Løve Savværk har rødder tilbage til 1961, hvor virksomheden blev etableret som et decideret savværk i Bryrup mellem Skanderborg og Silkeborg.

Op gennem 60’erne og 70’erne blev fokus løbende ændret, og firmaets hovedaktivitet har de seneste mange år været produktion af træspær og øvrige træelementer.

Konkursbehandlingen blev indledt fredag i sidste uge hos Skifteretten i Viborg, og kurator på sagen er ifølge Statstidende Lett Advokatfirma fra Århus.

Løve Savværk realiserede i sit seneste årsregnskab (2008/09) et underskud på 32.500 kroner før skat ud af en bruttofortjeneste på 6,2 mio. kroner. Ved regnskabsårets slutning den 30. juni 2009 havde selskabet en egenkapital på 0,466 mio. kroner og en likvid beholdning på 0,3 mio. kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094