23948sdkhjf

400 luksusvinduer til klassisk Christianshavnerhus

Vinduesproducenten Frovin er netop blevet valgt til at levere 400 koblede vinduer til andelsboligforeningen A/B Sandkagen på Christianshavn. Renoveringsarbejdet skal ske med respekt for bygningens oprindelige arkitektur, og det stiller store krav til vinduernes beskaffenhed.

De skal være en tro kopi af de originale fra 1930.

- En af de helt centrale betingelser var, at de nye vinduer skulle ligne de oprindelige. Her er koblede vinduer en state of the art-løsning og den helt korrekte vej at gå. Samtidig var det vigtigt, at de kunne leve op til nutidens funktionalitet og således være både energirigtige og støjreducerende, fortæller arkitekt Troels Maaløe fra Bang & Beenfeldt, som er totalrådgiver på projektet.

Koblede vinduer, som kendetegnes ved at den yderste vinduesramme er sammenkoblet med den inderste forsatsramme, bliver anvendt til både boligforeningens facade udadtil og på gårdsiden. Og det er en kende atypisk, lyder det fra Claus Haastrup:

- Koblede vinduer er et nicheprodukt og således også en lidt dyrere løsning end standardvinduer. Mange vælger derfor de koblede vinduer på facaden udadtil, som ofte er et krav til bevaringsværdige bygninger, mens standardvinduer bliver valgt mod gården, hvor der typisk ikke er de samme krav fra myndighederne. Men i dette tilfælde har vi sammen med bygherren og rådgiver formået at ramme budgettet således, at ejendommen har fået den mest æstetiske og lyddæmpende løsning ved at have samme type vinduer over alt.

Blandt ønskerne til de nye vinduer mod gårdsiden var desuden, at de kunne produceres i en helt særlig grøn farve, som mange i København-området i dag vil kalde for helgolandgrøn. Historien lyder nemlig, at vinduerne i sin tid blev malet med en restfarve fra Helgoland Badeanstalt, som også ligger på Amager. Denne er nu blevet et af andelsboligforeningens helt særlige kendetegn, da alt træværket, legepladsen og vinduerne i gården er malet i samme helgolandgrønne farve. Derfor havde genskabelsen af farven også stor betydning for, hvem der blev valgt til at løse opgaven.

- Det er meget forskelligt, hvad der bliver lagt vægt på, når der skal vælges vinduesleverandør til en opgave. I dette tilfælde var det farven på gårdsidens vinduer, og selvom det ikke var uden besvær, lykkedes det os i sidste ende at ramme den helt rigtige farve, slutter Claus Haastrup.

Renoveringsarbejdet blev igangsat i marts 2017 og forventes færdiggjort sommeren 2017.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11