23948sdkhjf

Grønt lys til 14.000 kvadratmeter i Roskildes Musicon-bydel

Byrådet i Roskilde Kommune har netop vedtaget en lokalplan, der baner vej for et nybyggeri ved navn ”Det Høje C” med en blanding af rækkehuse, etageboliger og erhvervsbyggeri.

Det nye byggeri opføres på Rabalderstræde/Pulsen i den nye Musicon- bydel. Godt halvdelen af det 14.000 kvadratmeter store byggeri indrettes med 67 almene boliger, der opføres med KAB som bygherre. Den private del af projektet skal opføres af en endnu ukendt investor.

- De mange nye lejeboliger betyder, at der nu kommer endnu mere liv i den kreative bydel. Musicon er i en rivende udvikling. Et sted hvor mangfoldigheden lever i form af de mennesker der besøger, bor og arbejder i bydelen, siger borgmester Joy Mogensen.

KAB’s del af projektet bliver et såkaldt ”Generationernes Byhus”; et etagebyggeri med både seniorbofællesskab, familieboliger og deleboliger til unge. De private boliger opføres som tæt-lav-bebyggelse. I stueetagen langs Rabalderstræde indrettes 400 kvadratmeter publikumsorienterede faciliteter til eksempelvis butik, café eller restaurant.

Projektet tegnes af det københavnske arkitektfirma NB4, og forventningen er, at byggeriet vil gå i gang i august 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082