23948sdkhjf

JKE Design dropper de dyre udstillingskøkkener i ny butik

Den 2. juni slår køkkenproducenten op en helt ny slags køkkenbutik i Århus.

Ifølge JKE Design bliver det en meget anderledes oplevelse, som køkkenkøbere fra Århus får sig, når de fra den 2. juni kan besøge JKE Designs nye køkkenbutik i Tilst. I området ligger stort set alle de danske køkkenproducenter side om side, men JKE Design mener selv, at man kommer med en helt anden strategi for deres fremtidige butikker.

- De køkkenkøbere, som vi henvender os til her i Århus, har ikke brug for at se 25 forskellige køkkener i stor størrelse, for der er ingen af dem, der alligevel passer ind i deres hjem. Alle køkkener er specialbygget, tegnet og tilpasset den enkelte kundes køkkenrum, så det væsentlige for kunderne er, at de kan få et indblik i de muligheder, som vi som køkkenleverandør kan give dem. Blandt andet derfor har vi smidt de store udstillingskøkkener ud, og lavet en ny form for butik, hvor oplevelsen er en helt anden, fortæller Jesper Lawcock, salgsdirektør JKE Design.   

Århus-butik skal sætte kursen
Kunderne vil ifølge salgsdirektøren kunne opleve at komme ind i en køkkenbutik, hvor der er arbejdet med opstillinger af køkkenmodeller i form af tableau-udstillinger, altså udsnit af et helt køkken. På den måde forventer man at få maksimal fleksibilitet og mulighed for at vise endnu flere køkkendesigns, uden at det føles trængt.

Den nye butik i Tilst er den første i den række af 14 nye butikker, som JKE Design vil åbne i de næste to år rundt i hele Danmark, og de fremtidige placeringer vil blive tæt på de store danske byer. Ifølge Jesper Lawcock, så er det også en af bevæggrundene for at indføre det nye koncept, da de rette placeringer i byerne er vigtigere end mange kvadratmeter.

- Vi gør det meget nemmere for de kommende butiksejere at starte op. Det nye koncept er ikke omkostningstungt, da der ikke skal indkøbes dyre fullsize køkkener, og de miljøer vi laver er meget dynamiske, og kan lynhurtigt skiftes ud, hvis man vælger at sætte nye produkter ind i udstillingen, påpeger Jesper Lawcock.

Østjylland vokser
JKE Design har ansat en medarbejderstab af erfarne køkkenfolk, som skal rådgive kunderne i JKE Designs nye butik i Tilst. Butikschef Morten Vammen er kommet fra HTH, fra en stilling som filialchef for HTH i Aalborg.

- Vi ser frem til at komme i gang her i Århus. Der er ingen tvivl om, at vi nu er placeret i en af Danmarks mest driftige områder. Der er i disse og de kommende år en voldsom byggeaktivitet omkring Århus, og det strækker sig helt til Silkeborg, Randers, Skanderborg og Horsens. Så vi ser rigtig gode muligheder for at opbygge en god forretning her i Århus både i forhold til B2B-markedet og privatkundemarkedet, siger Morten Vammen, butikschef JKE Design Aarhus.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084