23948sdkhjf

MT Højgaard skal udvikle stor erhvervspark på Lolland

Knuthenborg på Lolland vil sælge 111 hektar jord og har allieret sig med MT Højgaard, der skal udvikle en masterplan for området.
Ifølge dagbladet Børsen er MT Højgaard (MTH) og ejeren af Knuthenborg, Christoffer Knuth, klar med en plan, der over de kommende 20 år skal skabe et nyt, stort erhvervsområde i forbindelse med motorvejsafkørsel 48 ved Maribo.

Planen indebærer salg af 111 hektar af godsets jord, og Knuthenborg har i den forbindelse valgt MTH til at udarbejde masterplanen for det ambitiøse udviklingsprojekt.

Den foreløbige vision er at udvikle et område med både tungere og lettere erhverv, hvoraf en del vil blive rettet mod turister:

- For Knuthenborg er det vigtigt at få lokket mange mennesker af motorvejen, siger Christoffer Knuth, mens MTH-direktør Peter Kofoed supplerer:

- Vi ser nogle helt unikke muligheder her. Og vi er jo ikke helt ubekendte med Lolland, siger han med henvisning til MTH’s tidligere engagement i projekter på øen.

Indledende dialog er i gang
Ifølge Carsten Lygum, projektudvikler hos MTH, har man på nuværende tidspunkt taget hul på dialogen med et par turistrelaterede virksomheder. Desuden er MTH i kontakt med detailhandelskæder og nogle andre erhvervsvirksomheder.

Carsten Lygum understreger dog, at det, på grund af den lange tidshorisont, endnu er meget åbent, hvordan slutproduktet kommer til at tage sig ud:

- Når det endelige projekt står klar om måske 20 år, vil det helt bestemt ikke se ud, som dét, vi står med i dag, siger han til Børsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093