23948sdkhjf

Dahl Entreprise skal bygge kontorhus i Ballerup

Sammen Henning Larsen Architects og HaCaFrø har Roskilde-entreprenøren vundet totalentreprisen på et nyt byggeri til Energinet.dk.
Kontraktsummen er 53 mio. kroner, og kontorhuset skal opføres som et lavenergi-klasse 1-byggeri.

Med den nye ordre er Dahl Entreprise kommet godt fra start i 2010, og administrerende direktør Peter Dahl ser da også lyst på mulighederne i fremtiden:

- Byggesektoren er ikke ude af krisen endnu, men vi ser fremad og tror på, at udviklingen vender på sigt. Allerede nu ser vi en tendens til flere nye udbudte opgaver, specielt inden for offentlige arbejder, som ny- og ombygninger af skoler, daginstitutioner og plejecentre, siger han og fortsætter:

- Sidste år styrkede vi virksomhedens udvikling og fundament gennem en fusion af flere virksomheder i koncernen. Både fusionen og det styrkede økonomiske grundlag har givet virksomheden et fornuftigt udgangspunkt for fremtiden, vurderer direktøren.

I 2009 hentede Dahl Entreprise et overskud før skat på 15,8 mio. kroner, og selvom det er mere end en halvering i forhold til året før, betegner Peter Dahl resultatet som tilfredsstillende.

Det skyldes blandt andet, at det lykkedes at begrænse nedgangen i omsætningen, som faldt fra 495 til 441 mio. kroner. Desuden betragtes overskudsgraden på 3,6 % som tilfredsstillende i forhold til markedssituationen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095