23948sdkhjf

Juul | Frost moderniserer Paradis

De københavnske arkitekter vinder et stort projekt i Lund. Her skal campus-området ”Kvarteret Paradis” ved byens store universitet skal moderniseres efter alle kunstens regler.
”Campus i byen – byen i campus” er titlen på Juul | Frost Arkitekters vinderforslag for udviklingen af ”Kvarteret Paradis” på Lunds Universitet, der med 40.000 studerende er Skandinaviens største videregående uddannelsesinstitution.

Konkurrenceområdet på 48.000 m2 er et tidligere hospitalsområde, hvis bygninger siden 1970’erne løbende er tilpasset universitetets behov, mens udearealerne ikke i samme grad er tilpasset de akademiske funktioner.

Med Juul | Frosts vinderprojekt skal området nu omdannes til en bydel med aktiviteter og tilbud, der rækker ud over undervisningssituationen. Kvarterets eksisterende bygninger åbnes med glaspartier og nye indgange, hvorved de bliver tilgængelige, og synliggør den viden, der dagligt produceres i området.

Det hele bindes sammen af et internt ’videnstrøg’, der sammenkæder områdets varierede faciliteter og i samme greb forbinder campusområdet med resten af byen.

Attraktiv model
Netop campusudvikling og -rådgivning hører til blandt Juul | Frosts kernekompetencer. I Sverige har Akademiska Hus fx netop inviteret tegnestuen til en ny campuskonkurrence i Örebro, og firmaet rådgiver endvidere Akademiska Hus’ ledelse omkring campusudvikling i hele Sverige.

- Vinderprojektet viser, at vores helhedsorienterede campusplanlægningsredskab, der i et samlet greb tilgodeser bymæssige, fysiske, sociale og læringsmæssige behov, er en effektiv metode til at udvikle innovative og fremtidssikrede vidensmiljøer, der fremstår attraktive i en tiltagende global konkurrencesituation, siger partner Helle Juul, der har været ansvarlig for konkurrencen.

Titlen ”Campus i byen – byen i campus” henviser specifikt til det samspil mellem universiteter og byer, der i fremtiden resulterer i helhedsorienterede campusområder, hvor synergi, udveksling og vidensdeling er i fokus.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078