23948sdkhjf

15 forslag skal videreudvikles i Realdania-konkurrence

En digital legeplads, bedre udnyttelse af villavejens muligheder og et bevægelseseksperimentarium er nogle af de idéer, som nu skal bearbejdes yderligere via projektet ”En god omvej”.
Med ”En god omvej” inviterede Realdania og Lokale- og Anlægsfonden i begyndelsen af året alle landets kommuner til at byde ind med en vision for, hvad der kan styrke borgernes muligheder for – og lyst til – bevægelse i det fri.

Tanken med ”En god omvej” er at skabe handling her og nu, uden at det nødvendigvis koster mange anlægskroner eller kræver længere planlægnings- og beslutningsprocesser.

Hele 78 kreative visionsoplæg fra i alt 59 kommuner udgjorde den store bunke af forslag til konkurrencens første fase. af Nu er 15 visionsoplæg udvalgt til at gå videre til en 24-timers workshop, der afholdes i midten af juni.

På workshoppen vil kommunerne få inspiration og den nyeste viden indenfor det brede vidensfelt om arkitektur, bevægelse og innovation.

Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger:
- Det var svært at vælge blandt de 78 forslag, og forhåbentlig kan mange af de ikke udvalgte projekter realiseres på anden vis. Men de 15 udpegede projekter rummer alle en særlig opsigtsvækkende fantasi og kreativitet for at skabe bevægelse i lokalområdet, som fortjener at blive udviklet yderligere til konkrete projektforslag inden den endelige udvælgelse.

Kommunerne har frist til 21. oktober, hvor de konkrete projektforslag skal foreligge. Herefter udvælger Realdania og Lokale- og Anlægsfonden i samarbejde med Kommunernes Landsforening de op til 8 projekter, som vil få støtte til realisering.

Læs mere om de 15 udvalgte kommuners visionsoplæg på www.engodomvej.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078