23948sdkhjf

Entreprenørgigant fordobler overskuddet

Trods en lavere omsætning formåede Skanska at øge overskuddet markant i årets første kvartal.
I alt hentede Skanska et overskud på 674 mio. SEK mod 298 mio. SEK i samme periode sidste år.

Resultatfremgangen er realiseret trods et fald i omsætningen fra 30,1 til 25,85 mia. SEK.

- Første kvartal 2010 viste forbedret indtjening og pengestrøm; primært som følge af en stærk indtjening fra Skanskas udviklingsprojekter, siger koncernchef Johan Karlström.

Han fremhæver endvidere ordreindgangen, som er øget fra 24,1 til 25,6 mia. SEK sammenlignet med sidste år:

- Efter mange kvartaler med lav ordreindgang ser vi nu en positiv udvikling, og ordreindgangen ligger nu på et højere niveau end omsætningen; både i første kvartal 2010 og i de 12 måneder frem til 31. marts 2010, siger koncernchefen, som dog ikke forventer, at de svære udfordringer er et overstået kapitel:

- Den voldsomme økonomiske nedgang i 2008 og 2009 vil fortsat sætte sit præg på omsætningen. Totalt forventer vi, at omsætningsniveauet inden for Construction vil falde med over 5 % i lokal valuta, lyder vurderingen.

Første kvartal bød endvidere på en markant stigning i antallet af påbegyndte boligbyggerier; fra 163 til 952. Af disse opføres de 798 i de nordiske lande.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.226