23948sdkhjf

Butikscenter vil udvide for 650 mio. kroner

Rosengårdcentret i Odense er klar med et nybyggeri på 40.000 m², men lokalplanen står i vejen.
Rosengårdcentret med 153 butikker i udkanten af Odense har planer om at udvide sit butiksareal med 10.000 m² og samtidig opføre et 30.000 m² stort parkeringshus i fem etager.

Men indtil videre er det ikke lykkedes at få den nødvendige dispensation fra lokalplanen, og derfor har projektet endnu ikke forladt tegnebrættet:

- Vi havde håbet på, at vi kunne få lov til at sætte gang i det private byggeri under krisen, men det ville kræve en dispensation, og den har vi ikke fået, siger centerchef Carsten Lindblad til dagbladet Børsen.

Rosengårdcentret ligger i et område, hvor byggeaktiviteten er stor i disse år. I efteråret åbnede et nyt Ikea-varehus således som nærmeste nabo, og umiddelbart bag centret ligger den grund, hvor Odenses nye supersygehus snart vil begynde at tage form.

Ifølge Børsen oplevede de 153 butikker i fjor en samlet vækst i omsætningen på 1,2 %, og året før på 8 %.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078