23948sdkhjf

400 ungdomsboliger på havnen i Århus

Århus Kommune har valgt at satse på ungdomsboliger og kollegier på de bynære havnearealer. Op mod 400 lejligheder kan være på vej.
I første omgang vil Boligforeningen Ringgården opføre et 4.800 m² byggeri i 12 etager med en højde på op mod 40 meter. Det skriver Jyllands-Posten.

Boligforeningen vil inden sommerferien udskrive en totalentreprise-konkurrence om projektet, der giver plads til i alt 90 ungdomsboliger ved byens lystbådehavn.

Planen er at invitere fem konsortier til at byde ind med forslag, som vil blive målt på pris, arkitektur og miljøbæredygtighed.

Ifølge Jyllands-Posten skal højhuset stå klar i 2012, og det samlede projekt koster Ringgården omkring 107 mio. kroner.

En levende bydel
Sideløbende med Ringgårdens projekt har Århus Kommune udbudt yderligere tre byggefelter.

I alt er det målet at opføre 16.000 m² ungdomsboliger og kollegier med et skabes et samlende campusområde mellem bebyggelserne, hvor beboerne kan mødes.

- Det er et led i visionen om en mangfoldig, levende bydel. Her er det i princippet en bydel, hvor unge, der er forskellige steder i deres liv, kan bo sammen med fælles udearealer op til lystbådehavnen, fordi vi tror, at det liv, der udspiller sig der, har de unges interesse, siger sekretariatslederen for de bynære havnearealer, Bente Lykke Sørensen, til Jyllands-Posten.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.438