23948sdkhjf

Jørgen Petersen & Co bygger stor børneinstitution

Den østjyske entreprenør har netop indledt en udvidelse af ”Kaskelotten”, der bliver den hidtil største integrerede institution i Horsens.
Sammen med Pluskontoret og Moe & Brødsgaard skal Jørgen Petersen & Co frem mod jul arbejde på at udvide, ombygge og nyindrette børneinstitutionen Kaskelotten i Horsens.

Det er et projekt, der beløber sig til 13 mio. kroner, og når projektet er afsluttet vil institutionen rumme med 150 børnehavepladser, 15 vuggestuepladser samt et dagplejerum.

- For et par år siden opførte vi børnehaven Spiren for Horsens Kommune, og vi er stolte over, at vi igen som hovedentreprenør skal stå i spidsen for byggeriet af en stor børneinstitution i kommunen. Det tager vi som udtryk for anerkendelse af, at vores arbejde har været i orden, siger administrerende direktør Brian Popp.

Jørgen Petersen & Co er en del af Engsø Gruppen og beskæftiger 45 ansatte med base i Vejle.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101