23948sdkhjf

Den Lille Havfrue er landet i Kina

H. C. Andersens Lille Havfrue blev søndag præsenteret ved den officielle forpremiere af Den Danske Pavillon i Shanghai. Den 3.000 m² store pavillon er designet af BIG.
Den Lille Havfrue har for første gang i 100 år forladt Langelinie, og har nu taget plads som hovedattraktion i Den Danske Expo Pavillon 2010, midt i udstillingens udendørs vandbassin.

Under titlen ”Welfairytales” kan pavillonens gæster, på en spændende og interaktiv måde, opleve dansk byliv, når det er bedst.

Med udgangspunkt i elementer som Danmark og Kina har tilfælles, kan de besøgende således hoppe på bycyklen, dyppe tæerne i vandkanten, nyde en picnic i det grønne og se den ægte Lille Havfrue.

Formålet med at flytte Den Lille Havfrue til Kina er at vise, at åbenhed ikke nødvendigvis betyder at giveafkald på sine rødder eller kultur:

- De senere år har Danmarks image som et tolerant og åbensindet land været på spil i det globale medielandskab. Billedet af en nation med et nationalsymbol så dynamisk, at det kan flyttes til Kina i seks måneder viser på en fantastisk måde, at Danmark stadig er et åbent og liberalt land overfor resten af verden, siger Bjarke Ingels, stifter og kreativ direktør i BIG.

Kinesisk kunst på Langelinie
Den Lille Havfrues rejse til Kina er en symbolsk gestus, der står for kulturelt storsind og en invitation til tværkulturel dialog mellem Danmark og Kina.

Den Lille Havfrue skal være i Shanghai til november, og i mellemtiden vil hendes plads i København blive erstattet af den kinesiske kunstner Ai Wei Wei's installation, bl.a. med en direkte transmission fra Shanghai.
Læs mere om: big
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125