23948sdkhjf

Regionshospitalet Randers bygger ny akutmodtagelse

Første fase i byggeriet, der vil udvide hospitalet med 11.000 m², er netop blevet godkendt i regionsrådet. Samtidig er et nyt p-hus på 10.000 m² undervejs.
Regionsrådets godkendelse markerer starten på det byggeri, som skal danne rammen om fremtidens nye akutmodtagelse på Regionshospitalet Randers.

- Det er et projekt, som har været lang tid undervejs, og det bliver nok også først primo 2012, at vi kan tage det første spadestik. Ikke desto mindre kan vi nu tage fat på det konkrete arbejde med at forberede byggeriet, siger cheflæge Morten Noreng.

Byggeriet af den nye akutmodtagelse er opdelt i tre faser og vil, når det står færdigt, udvide hospitalet med omkring 11.000 m².

- Der er sat en milepæl i hospitalets historie, og beslutningen markerer, at hospitalet har en hovedrolle i regionens fremtidige akutte beredskab. Det er glædeligt, at politikerne i en økonomisk svær tid prioriterer en styrket akutbehandling, og vi vil gøre alt for at løfte opgaven, fastslår Morten Noreng.

Nyt parkeringshus
Som en del af forberedelsen til udbygningen af hospitalet godkendte Regionsrådet også opførelsen af et parkeringshus i 2011.

Det vil, med sine 10.000 m², forbedre parkeringsforholdene markant for patienter, pårørende og medarbejdere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094