23948sdkhjf

Første spadestik til Campus Randers

På mandag sætter VIA University College spaden i jorden til byggeriet af Campus Randers.
Fra august 2011 kommer undervisningen til pædagog, afspændingspædagog eller sygeplejeske i Randers til at foregå i helt nye omgivelser.

Hidtil har professionshøjskolen VIA University College haft til huse i bygningerne på Søren Møllers Gade, men på mandag påbegyndes arbejdet med at bygge et helt nyt campus på Museumsgrunden ved Jens Otto Kraghs Plads.

Ejendomschef i VIA, Per Rye Jensen, har store forventninger til byggeriet og det nye Campus Randers.

- Vi vil skabe et campus, som ligger meget centralt og som samler de tre uddannelser, vi har i byen. Byggeriet er en del af VIAs strategi om at lave stærke uddannelsesmiljøer i hele regionen, siger Per Rye Jensen til TV2 Østjylland.

Også borgmester i Randers Henning Jensen Nyhuus glæder sig over det kommende byggeri:

- Opførelsen af dette nye Campus Randers vil styrke vores uddannelsesmæssige profil i Randers Kommune. Det er til gavn for hele kommunen, at vi nu i endnu højere grad bliver kendt som en by, hvor de studerende har mange muligheder og gode vilkår, fastslår han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094