23948sdkhjf

Massiv interesse for ”En god omvej”

59 af landets 98 kommuner har indsendt forslag til konkurrencen ”En god omvej”, der handler om at skabe de mest kreative forslag til nye bevægelsesmuligheder i lokalområderne.
Med ”En god omvej” inviterede Realdania og Lokale- og Anlægsfonden i begyndelsen af året alle landets kommuner til at byde ind med en vision for, hvad der kan styrke borgernes muligheder for – og lyst til – bevægelse i det fri.

Visionsoplæggene kan omfatte alt, som indbyder til bevægelse, lige dér hvor man bor eller færdes i det daglige – kort sagt: en god omvej!

Fra 78 idéer til 8 projekter
Og kommunerne har virkelig taget udfordringen op! Hele 78 kreative idéer fra i alt 59 kommuner udgjorde den store bunke af forslag ved ansøgningsfristens udløb.

Ansøgningerne inddrager mange forskellige typer af områder lige fra villaveje og almene boligområder, over baggårde og parkeringspladser, til stationsområder og parker:

- Det er et bredt og meget spændende ansøgningsfelt. Vi er glade for de mange gode visionsoplæg, der vidner om, at kommunerne har stor fokus på vigtigheden af at give bevægelse i hverdagen en mere central rolle, siger Hans Peter Svendler, direktør i Realdania.

Realdania og Lokale- og Anlægsfonden udvælger nu i samarbejde med Kommunernes Landsforening op til 15 kommuner, der hver støttes med op til 100.000 kroner til eksterne rådgivere til udvikling af konkrete projektforslag. De udvalgte forslag og kommuner bliver offentliggjort tirsdag d. 11. maj 2010.

Forslagene bearbejdes yderligere frem til 21. oktober, hvorefter op til otte af dem udvælges til realisering med op til 2 mio. kroner i støtte pr. projekt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095