Freja vil bygge boliger i Slagelse
Et ny sygehusbyggeri i Slagelse Kommune øger efterspørgslen på privatboliger, og derfor planlægger Freja Ejendomme nu at etablere 40 nye boligenheder.
Visionen er en bebyggelse opdelt i mindre klynger; dels for skabe fællesskaber og dels for at skabe store sammenhængende grønne arealer.
- Vi satser på at skabe et boligprojekt, som bygger videre på stedets kvaliteter, og som får en identitet, der gør det til et unikt boligtilbud i Slagelse, der understøtter en moderne livsform, bæredygtighed og smuk arkitektur, siger udviklingsdirektør i Freja Ejendomme, arkitekt Carsten Rasmussen.
Boligerne tænkes opført i henholdsvis to og tre plan med terrasser i flere niveauer og dobbelthøje rum, der forbinder etagerne med hinanden. Alt i alt rummer projektet omkring 40 boligenheder.