Tivoli vil have et kasino
Et spillekasino i international klasse er ambitionen, hvis Tivoli i København får lov at virkeliggøre planerne for ”Tivoli Kasino”.
Ambitionen at give København et nyt underholdningstilbud, der kan være med til at øge opmærksomheden omkring byen; også blandt turister:
- Danmark har over de seneste år oplevet et markant fald i udenlandske turister - en enkeltstående og modsatrettet udvikling i sammenligning med de øvrige EU-lande. København har således behov for nye, spændende tilbud af høj kvalitet, der kan være med til at støtte byens bestræbelser på at blive en metropol på linje med Europas øvrige storbyer, siger administrerende direktør Lars Liebst.
Muligheden for at etablere et kasino er opstået, efter Justitsministeriet i februar besluttede, at der må etableres yderligere 1-2 landbaserede kasinoer i Danmark.