Flugten fra Al-Shabaabs hær endte på Hvalsø Savværk

Du har tre valgmuligheder. Du kan blive skudt, hængt eller også slutter du dig til vores hær.

Det var det tilbud, som 29-årige somaliskfødte Ilme Mohamed Rage blev mødt med en sommerdag for fire år siden, da en repræsentant for den islamistiske terrorbevægelse Al-Shabaab troppede op i hans hjem i en landsby i Somalia i Østafrika.

Ilmi valgte ingen af delene. I stedet tog han benene på nakken. Modvilligt, men i hast, forlod han sin kone, nyfødte datter og den landsby, hvor hele hans liv var. Via Etiopien, Tyrkiet og Grækenland endte han i Danmark – et land som han aldrig havde hørt om, men som kunne tilbyde ham, hvad han søgte mest, sikkerhed, langt fra Al-Shabaab.

Her fire år senere er han lige så stille ved at finde sin vej ind på det danske arbejdsmarked. Hver morgen møder han ind på Hvalsø Savværk, hvor han med sikkerhedsskoene plantet mellem træspåner og savsmuld er ved at lære, hvad det vil sige at være en del af en dansk industrivirksomhed.

Sproget er endnu langt fra flydende, men budskabet er klart. Det er godt at være i Danmark. Og det er godt at være på Hvalsø Savværk.

– Jeg er meget, meget glad her. Nu arbejder jeg og går i skole. Og i Danmark er der ikke de samme problemer, som der var i Somalia, siger Ilmi Mohamed Rage, der har arbejdet på savværket siden januar.

Den, der har evnen, har pligten
Direktør og ejer af Hvalsø Savværk Martin Nyrop-Larsen ønsker ikke særlig ros for at have taget Ilmi Mohamed Rage ind.

Jeg har ingen glorie, der skal pudses, som han siger. Men han vil dog gerne gå så langt som til at sige, at det i hans øjne er en pligt at hjælpe med at få flygtningene integreret på det danske arbejdsmarked.

– Den, der har evnen, har pligten, som mit gamle idol Mærsk Mc-Kinney Møller sagde, siger Martin Nyrop-Larsen og tilføjer:

– Det handler om social ansvarlighed. Nu er flygtningene her. Og så har vi som borgere og virksomheder en forpligtigelse til at hjælpe dem med at blive integreret i samfundet og på det danske arbejdsmarked.

Social ansvarlighed er ellers en omdiskuteret størrelse på Hvalsø Savværk. Hver gang direktør Martin Nyrop-Larsens ”sociale hjerte” begynder at banke ekstra hårdt, står driftslederen på den 23-mand store virksomhed klar til at minde om, at der altså også er en daglig drift, der skal køre uden for mange problemer.

– Min driftsleder er jo i sidste ende den, der står med udfordringen, når jeg er i det sociale hjørne, siger Martin Nyrop-Larsen.

Kommunen ordner papirarbejdet
At Ilmi Mohamed Rage i dag er på vej til at blive en integreret del af det danske arbejdsmarked skyldes også, at der i foråret 2016 blev indgået en trepartsaftale mellem regeringen, kommunerne og arbejdsmarkedets parter om en styrket indsats for at få de mange nytilkomne flygtninge ud på arbejdsmarkedet.

Som led i aftalen blev der oprettet en særlig integrationsuddannelse (IGU), der giver flygtninge mulighed for at kombinere uddannelse og arbejde på en virksomhed. Det er via IGU’en, at Ilmi Mohamed er endt på Hvalsø Savværk.

I første omgang var Martin NyropLarsen dog lidt skeptisk overfor uddannelsen, der i hans øjne havde potentialet til at skabe ”en masse administrativt bøvl”. Men da kommunen tilbød at hjælpe til, var Hvalsø Savværk klar på opgaven.

- Kommunen skal virkelig have stor ros. De står for alt papirarbejdet, som vi ikke har tid til. I mine øjne ville det også være trist, hvis ikke IGU-ordningen bliver en succes, når nu samfundet bruger så mange ressourcer på den.

Efter en stille start er antallet af flygtninge på IGU-ordningen i kraftig vækst. På landsplan var der ved årsskiftet 114 på IGU-ordningen, men antallet var ved den seneste opgørelse i slutningen af februar steget til 268.

Fra Somalia til Danmark
I sidste ende afhænger flygtningenes succesfulde vej ind på det danske arbejdsmarked også af de kolleger, der kommer til at stå skulder ved skulder med dem på de mange danske virksomheder.

På Hvalsø Savværk hedder Ilmi Mohamed Rages kollega Carl Mænnchen. Han har været på virksomheden i 31 år og kender hvert et hjørne af produktionsgangen.

- At komme herop og pludselig arbejde på en industrivirksomhed som Hvalsø Savværk må være som at lande på Mars, når man er født og opvokset i Somalia. Her skal der virkelig noget igennem. Og derfor hjælper jeg ham lidt på vej, siger Carl Mænnchen.

Hjælpen inkluderer blandt andet at, Carl Mænnchen guider Ilmi rundt i arbejdsgangene i savværket og arbejdsmentaliteten.

- Ilmi har en lidt anden tilgang til tingene. Han er mere ”tilbagelænet”, og derfor giver jeg ham nogle gange et tip til, hvad han skal lave. Men det er jo ikke så meget anderledes end med nyansatte med dansk baggrund, som ikke kender til dagligdagen her på savværket, siger Carl Mænnchen.

Og så er der det med sikkerheden. I sin hjemby havde Ilmi Mohamed Rage en lille butik med sin far, hvor han solgte mælk, æg og andre af dagligdagens fornødenheder. At arbejde på et dansk savværk er – også når det kommer til sikkerhed – en noget anden sag.

- Murphys lov siger jo, at hvis noget kan gå galt, så går det galt. Derfor er det vores alle sammens job at passe på hinanden – og særligt at passe på Ilmi, der ikke har den samme erfaring som os, siger Carl Mænnchen.

Dansk er fundamentet
Sikkerhed spiller i det hele taget en central rolle på Hvalsø Savværk. Derfor har direktør Martin Nyrop-Larsen også været fast besluttet på, at de ville have en kandidat ind, der kunne tale og forstå det mest basale dansk. Sproget skal ikke være anstød til ulykker.

- Du kan ikke være på en dansk arbejdsplads som vores uden at kunne dansk, siger direktøren, der fremhæver at Hvalsø Savværk har Arbejdstilsynets grønne smiley.

Sproget har imidlertid også været lidt af en udfordring for Ilmi Mohamed Rage. Ikke, at det har ledt til ulykker, men på et savværk skal man helst kunne køre truck. Store mængder træ er svære at flytte ved håndkraft.

Problemet er imidlertid, at det kræver særdeles gode danskkundskaber at erhverve et truckkørekort. Så da Ilmi prøvede at tage et truckkørekort for første gang, gik han død i lærebøgernes tunge gloser.

Men når Ilmi er blevet lidt bedre til det danske, vil han gøre et nyt forsøg.

- Her på savværket kører alle truck. Og jeg vil også gerne kunne hjælpe. Hvis jeg får et truckkørekort, kan jeg både hjælpe til herinde ved maskiner og udenfor, siger Ilmi Mohamed Rage, der udover de to ugentlige dage med danskundervisning også får hjælp af en frivillig, der læser med ham.

Den største triumf vil ifølge direktør Martin Nyrop-Larsen være, hvis Ilmi en dag kommer og siger, at han har fundet noget bedre.

- Jeg kan ikke love Ilmi, at han får et job her, når han er færdig. Men han kan i hvert fald få en super anbefaling. Og kommer han en dag og siger, at han har fundet noget bedre til en bedre løn, så er det fandme en succes, siger han. 

Flygtning i et IGU-forløb

Integrationsuddannelsen (IGU) er en forsøgsordning målrettet flygtninge.
Ordningen blev iværksat 1. juli 2016 og skal løbe over de næste tre år. Uddannelsen varer to år, hvor personen modtager uddannelse i sammenlagt 20 uger og arbejder på virksomheden resten af tiden. Virksomheden og flygtningen aftaler selv ansættelsesforholdet og uddannelsesforløbet, men kan få hjælp fra kommunen til f.eks. at sætte de to parter i kontakt med hinanden.
Efter det to-årige forløb skal flygtningene være klar til enten at indgå på virksomheden på lige fod med de andre medarbejdere eller kunne påbegynde en uddannelse.
Praktikanterne skal have boet i Danmark i under fem år og være mellem 18 og 40 år gamle.
Rammerne for at etablere IGU-forløb er på plads. Blanketterne lægger tilgængelige på Udlændinge-, Bolig- og Integrationsministeriets hjemmeside. Og myndighederne er klar med rådgivning om brugen af ordningen.

Kilde: DI/Træ- og Møbelindustrien