23948sdkhjf

Fem teams dyster om stort halbyggeri

Arena Randers skal udvides med 7.000 kvadratmeter og har netop sat navn på de prækvalificerede til totalentreprisen.

I august 2019 kan Arena Randers tage en ny Hal 4 med plads til mindst 3.200 siddende tilskuere i brug.

De prækvalificerede:

C.C. Contractor, Årstiderne Arkitekter, Midtconsult.

DS Flexhal, KPF Arkitekter, Vognsen Ingeniører

Gråkjær, P+P Arkitekter, Balslev Lindgaard

Jakobsen & Blindkilde, PLH Arkitekter, Viborg Ingeniørerne

Max Bögl, Link Arkitektur, Orbicon

Konkurrenceperioden er startet. Der afholdes licitation i starten af juli.

Feltet af prækvalificerede er netop offentliggjort, og om knap to måneder skal fem totalentreprenører aflevere deres bud på det nye byggeri, der har et budget på 81 mio. kroner eksklusiv moms.

Arena Randers omfatter i dag cirka 9.000 kvadratmeter fordelt på 3 haller og 5 mødelokaler. Udvidelsen på 7.000 kvadratmeter skal gøre arenaen i stand til at afholde sportsarrangementer, koncerter og messer i større målestok end i dag.

Foruden byggeriet af en ny Hal 4 med tilhørende lounger, mødelokaler, omklædning mv. omfatter projektet også etablering et nyt produktionskøkken i det eksisterende byggeri.

Historien om Arena Randers går tilbage til 1952, hvor Randers Freja opførte Annekshallen. Den seneste tilbygning, Hal 3., blev indviet i 2007.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097