23948sdkhjf

Ny konkurs-rekord i byggeriet

Marts bød på 102 konkurser i bygge- og anlægsbranchen. Det bringer det samlede antal i første kvartal op på 287. ”Ganske skræmmende”, lyder det fra Dansk Byggeri.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der i marts måned var 102 konkurser i bygge- og anlægsbranchen. Det er næsten en fjerdedel flere end i samme måned 2009.

- Konkurstallene for bygge- og anlægsbranchen for det første kvartal i 2010 taler deres tydelige sprog. Krisen er ikke overstået endnu. Hvor der er i første kvartal i 2009 var 231 konkurser i bygge- og anlægsbranchen, var der i 2010 hele 287 konkurser, siger Andreas Fernstrøm, økonomisk konsulent i Dansk Byggeri.

Han kalder udviklingen i marts skræmmende men maner samtidig til besindighed i forhold til prognoserne for resten af året:

- Vi forventer dog stadig, at antallet af konkurser ikke vil blive ved med at være lige så højt hele året, og der derfor samlet set vil komme en smule færre konkurser end i 2009, lyder vurderingen.

Ikke længere kun de nye virksomheder
Danmarks Statistik bemærker også, at det, til forskel fra tidligere, nu også er ældre virksomheder og virksomheder med større omsætning end tidligere, der går konkurs. Denne tendens gælder for alle brancher.

- Danmarks Statistiks observation om at det er ældre virksomheder, der går konkurs, er noget vi godt kan genkende i branchen. Hvor det tidligere ofte var forholdsvis nystartede virksomheder, der gik konkurs, har krisen nu tæret så meget på beholdningerne, at også ældre virksomheder får sværere ved at overleve, slutter Andreas Fernstrøm.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063