23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Byggecentrum
Anne Windfeldt Trolle er indtrådt i bestyrelsen for Byggecentrum.

Colliers Hans Vestergaard
Peter Lassen er ansat som konstitueret direktør for firmaets afdeling i København.

Afdelingen i København har 21 medarbejdere.

Danske Boligadvokater
Advokat Jan Schøtt-Petersen er valgt til ny formand for Danske Boligadvokater.

Han var med til at etablere Danske Boligadvokater i 2000 og sad i bestyrelsen i foreningens første fem år.

DFI-Geisler A/S
Erik Theill Christensen, direktør i TG Group A/S, er udtrådt af bestyrelsen. Indtrådt som medlem af bestyrelsen er Ulf Staffan Hilding Jönsson, Sverige.

DFI-Geisler er leverandør af bordplader til køkken, bad og bolig.

Hasle Industries A/S
Hasle Industries har udvidet bestyrelsen med Søren Vinther, der er tidligere adm. direktør Aalborg Portland.

Hasle Industries sælger egne materialer til cementfabrikker i mere end 50 lande i hele verden.

Investea Ejendomsadministration A/S
Ocean Prawns A/S, Christian Rovsing A/S, AGR Invest ApS, CGR Invest ApS, KGR Invest ApS og Mikkel Kjeldsen Holding ApS har stiftet Investea Ejendomsadministration A/S med en ledelse bestående af Anders Gangsted-Rasmussen, Johannes Rovsing, Kristian Barslund Jensen og Mikkel Kragh Kjeldsen.

JMI Gruppen A/S
Økonomidirektør Christian Jørgensen, JMI Gruppen A/S i Slagelse, 39 år, er udnævnt til medlem af selskabets direktion med omgående virkning. Han er uddannet HD(R), og har været ansat i koncernen siden 2003.

Selskabets direktion udgøres herefter af adm. direktør Jan og økonomidirektør Christian Jørgensen.

JMI har gennem årene specialiseret sig i udvikling af individuelle ejendomsprojekter, især med fokus på nyopførelse samt renovering af ejendomme til boligformål.

Kvik A/S
Simon Stampe er udtrådt af direktionen for Kvik A/S

Rambøll Gruppen A/S
Jon Jacobsen er udtrådt af bestyrelsen. Indtrådt som medlem af bestyrelsen er Øyvind Isaksen, Norge.

Solar Deutschland GmbH
CED Hilmar Bartels fratræder sin stilling i Solar Deutschland GmbH.

Jens Andersen er med øjeblikkelig virkning udnævnt til midlertidig CED. Jens Andersen er 41 år og har været ansat i Solar Danmark A/S siden 1998 som økonomi- og supply chain-direktør.

Solar er en el-, VVS- og ventilationsgrossist.

Verdo A/S
Bo Kjøller Mejlgaard, 53 år, er tiltrådt stillingen som afdelingsleder hos Verdo Alarm & sikring. Han er tidligere direktør i og indehaver af sikringsvirksomheden Microsign, der blev solgt til TAC i år 2002.

Senest har han arbejdet hos Constructa A/S, Rådgivende ingeniører og arkitekter, hvor han var markedsansvarlig medejer.

Allan Abildskov, 40 år, er tiltrådt som miljøingeniør og projektleder i handelsdivisionen Verdo Energy. Han er uddannet ingeniør og har i flere år arbejdet i fremstillings- og affaldsindustrien. Senest har han arbejdet hos det fælleskommunale affaldsselskab L90.

Verdo A/S i Randers beskæftiger sig med el, vand, vvs, telefoni og fiberløsninger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128