23948sdkhjf

For 900 millioner kroner byggeri i Viborg Kommune

Viborg Byråd har netop godkendt forslaget til kommunens bygge- og anlægsprogram. Det betyder nybyggeri og renoveringer for trecifrede million-beløb i de kommende år.
Det største bygge- og anlægsprogram i kommunens historie er netop blevet godkendt af Viborg Byråd, skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Det betyder, at der i 2010 bygges for 445 mio. kr., og at der i årene 2010 til 2013 bygges for næsten 900 mio. kr.

Revideret bygge- og anlægsprogram
Byrådet vedtog endda et revideret bygge- og anlægsprogram, da man har fået mulighed for at låne 153 mio. kr. til ekstra anlægs-arbejder i år.

I store træk er pengene allerede øremærkede og går til renovering og udvidelser af skoler, byggeri af børnehaver og andre institutioner, midtby-renovering i Viborg og Bjerringbro samt anlæg af cykelstier og andre trafikssikkerhedsprojekter.

Flere af politikerne fremhævede på byrådsmødet, at man i sidste omgang har fået fremskyndet udvidelsen af idræts-klubhuset i Bruunshåb, og at puljen til byfornyelse i kommunens mindre byer er forøget fra en til fem millioner kroner i år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104