23948sdkhjf

TUN Byg 2010 i ord og billeder

Building Supplys redaktør slog tirsdag et smut forbi Fredericia Messecenter og besøgte TUN Byg 2010. Her følger et par billeder fra åbningsdagen, der havde fornemt besøg af tronfølgeren, men også bød på mange andre mere eller mindre byggerelaterede aktiviteter.
Danmarks håndværkere kan i disse dage få set lidt nærmere på, hvad de næsten 300 udstillere på TUN Byg 2010 kan byde på. Building Supplys nyhedsredaktør var selvfølgelig på pletten på åbningsdagen og giver her et lille overblik både i ord og billeder.

Som noget ganske nyt havde TUN stiftet tre nye priser i kategoerierne energi, klima og miljø. De 21 nominerede virksomheder og produkter kunne man se på TUNs egen stand i hal A.





Hos DeWalt havde man sat alle sejl til for at tiltrække håndværkerne. Her kunne man på maskulin vis konkurrere i forskellige discipliner, alt i mens en yndig ung dame tog tid. Desværre var der ingen duelerende håndværkere i ringhjørnet, da Building Supply lagde vejen forbi.



Hos Isola, der til daglig fungerer som fugtproblemløser i byggeriet, var man gået alternative veje for at tiltrække håndværkerne. Ikke blot kunne man komme hjem med posen fyldt med kuglepenne og slik - her kunne man få klippet lidt af lokkerne, hvis det skulle være tiltrængt.




Hos Dafa kunne håndværkerne tage en tur på de skrå brædder iført rød-lakerede damesko. Målet var at finde det gulv, der var lyddæmpet med DAFA Silence W20. Læg mærke til, at der er taget højde for den overvejende deltagelse af mænd på messen - skoene var ikke en yndig str. 37.




Bordfodbold på den alternative måde - og for den dovne - hos Milwaukee Elværktøj. Her kunne man dyste og se hvem der var hurtigst på aftrækkeren.





Kronprinsen meldte sin ankomst kl.13.59 til prisoverrækkelsen af de tre nystiftede priser: Byggeriets Energipris, Byggeriets Klimapris og Byggeriets Miljøpris. Her ses han i hastigt trav sammen med Palle Thomsen fra TUN.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078