23948sdkhjf

Carlsberg Ejendomme afprøver nyt totalkoncept

Ved opførelsen af et stort P-anlæg i Tuborg Havn er både etablering, drift og operatøropgaver tildelt Kemp & Lauritzen. Målet er øget synergi og en mere effektiv proces.
Hidtil er P-anlæg i Danmark typisk blevet bygget i én entreprise, indrettet i en anden entreprise og siden overtaget som færdigt P-anlæg af en operatør i en tredje entreprise.

Disse spilleregler har Carlsberg Ejendomme nu ændret godt og grundigt på. Og det er meget velovervejet:

- Vores primære ønske har været at udvikle en proces, hvor vi kom ud over de problemer, der ligger i at have tre hovedleverandører med hvert deres fokuspunkt, siger Lars Wilsdahl fra Carlsberg Ejendomme og fortsætter:

- Ved at samle alle opgaver i én entreprise, undtagen råhuset, kan vi skabe en langt bedre synergi mellem etablering og drift. Samtidig slipper vi som bygherre for at sætte en projektleder af til opgaven, da det hele nu styres af én samarbejdspartner. Og så ligger vores omkostninger helt fast i mindst tre år frem, hvilket også er en betydelig fordel, fortæller han.

Potentiale for videreudvikling
Selve byggeriet blev afsluttet i efteråret, og hos Carlsberg Ejendomme har man været så tilfredse med resultatet, at konceptet meget vel kan blive gentaget og udvidet i fremtiden:

- Vi har naturligvis været spændt på at se, om en teknikentreprenør også kunne håndtere betalingsaftaler, sikkerhed og alle de øvrige P-operatør opgaver, men Kemp & Lauritzen har løst udfordringerne med stort engagement, siger Lars Wilsdahl.

- Det giver os tro på, at modellen også kan overføres til andre typer af entrepriser, fx parkanlæg. Her er det jo også afgørende, at den grundlæggende udformning af anlægget gør det nemt at gå til for de gartnere, der senere skal passe og vedligeholde det, slutter han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094