23948sdkhjf

Scandi Byg vil have del i universiteternes renoveringspulje

Løgstør-virksomheden har netop hentet en ordre på 2.900 m² laboratoriemiljø hos Novo Nordisk. Nu indstilles sigtekornet på universiteternes milliardstore renoveringspulje.
En aftale om levering af knap 2.900 m² præfabrikeret forskningsmiljø til Novo Nordisk kan vise sig at blive en vigtig døråbner for Scandi Byg.

Både som mere regelmæssig byggeleverandør til Novo Nordisk, men også i forhold til regeringens 6 mia. kroner store aftale om renovering og nybyggeri på landets universiteter.

- Her håber vi naturligvis, at bygherrerne vil skæve til Novo Nordisk-ordren, som vi opfatter som et kvalitetsstempel, der beviser Scandi Bygs duelighed også på dette komplicerede område, siger administrerende direktør Jesper Hoffmann.

Leveres som samlesæt
Scandi Bygs laboratoriemoduler til Novo Nordisk skal huse analyselaboratorier samt ca. 100 arbejdspladser. Projektet er udviklet i tæt samarbejde med RH Arkitekter og Labflex.

De 2.900 m² opføres i tre etager, der hver består af 30 moduler; 15 i laboratoriesiden og 15 i kontorsiden. Byggeriet skal stå færdigt i august som en forlængelse af et eksisterende byggeri, opført traditionelt i beton.

Modulerne bygges helt færdige indendørs i Scandi Byg's produktionshaller i Løgstør. Herfra transporteres anlægsmodulerne med lastbiler til Sjælland, monteres oven på nystøbte fundamenter og teknikkælder, og beklædes med vandskurede mursten, så det nye byggeri ikke bliver til at skelne fra Novo Nordisk' øvrige kompleks i Måløv.

Laboratorieinventar og teknikinstallationer monteres allerede i Løgstør, så arbejdet i Måløv får karakter af et samlesæt, hvor modulerne blot forbindes dels til hinanden, dels til teknikken i kælderen.

I forhold til traditionelt kontor-, institutions- og boligbyggeri, hvor Scandi Byg hidtil har ageret, rummer laboratorie-konceptet ekstra store krav til bl.a. føring af de tekniske installationer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079