23948sdkhjf

Byg Garanti øger sin dækning

Fra den 1. juli 2017 forhøjer Dansk Byggeri dækningssummen fra 100.000 kroner til 150.000 kroner inklusiv moms pr. byggesag.

- Den forhøjede dækningssum gør det forhåbentlig også endnu mere attraktivt for boligejerne at vælge en håndværker, der er dækket af Byg Garanti, siger direktør i Dansk Byggeri, Peter Stenholm, i en pressemeddelelse.

Ordningen dækker arbejde, der er udført for private kunder på deres private bolig, og den dækker både under arbejdet og i tre år efter arbejdet er færdigt for synlige fejl, samt op til ti år for skjulte fejl og mangler.

- Virksomhederne hører fra forbrugerne, at det giver ro i maven at vide, at hvis noget ikke er som forventet, så er der et uafhængigt nævn, som vurderer håndværkets kvalitet og træffer afgørelse om, hvad der skal ske i sagen. Men det gælder selvfølgelig kun, hvis forbrugeren benytter sig af en virksomhed, der er medlem af Dansk Byggeri og dermed dækket af ordningen, siger Peter Stenholm.

Byg Garanti dækker arbejder, der er udført for private kunder på deres private bolig. Den forhøjede dækning gælder aftaler indgået fra 1. juli 2017 og frem.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109