23948sdkhjf

80 nye billige boliger i Egedal

Boligforeningen 3B vinder bygherrekonkurrence med et koncept, der hurtigt kan ændre små boliger til større familieboliger.

- Alle har ret til at bo ordentligt – selvfølgelig også dem, der flygter fra krig og elendighed.

Det siger Steffen Morild, formand for Boligforeningen 3B, som har vundet konkurrencen om at bygge i omegnen af 80 små boliger i Egedal Kommune, nordvest for København.

Det er hensigten, at boligerne blandt andet skal bruges til at huse kommunens flygtninge

Med på holdet bag vinderforslaget er Leth & Gori, Regnestuen samt Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniørfirma.

Steffen Morild forklarer, at fokus har været på at skabe kvalitetsboliger, der samtidig er så fleksible, at de let kan tilpasses ændringer i beboersammensætningen og beboernes boligbehov.

Boligerne udformes som rækkehuse med egen terrasse og med mulighed for etablering af egen have. Dels er det erfaringsmæssigt en eftertragtet boligtype, og dels sikrer disponeringen, at husene nemt kan omdannes til familieboliger.

- Vi kan nemt og billigt slå to af boligerne sammen til en større familiebolig, hvis kommunen ønsker det. I første omgang er vi blot glade for at skulle bygge nogle ordentlige rammer, der kan skabe grobund for en tryg base i et fremmed land, siger Steffen Morild.

Boligerne indeholder en hems, som giver mulighed for at adskille soveområdet fra opholdsområdet. I princippet er der tale om to-rums boliger på 30 kvadratmeter eller tre-rums boliger på 45 kvadratmeter.

Byggeriet vil efter planen blive indledt i 2018. Der skal bygges på følgende fire grunde:

  • Gl. Roskildevej 16A, Ølstykke
  • Smørumparken, Smørumnedre
  • Brændekær 5/Kratkær 6, Smørumnedre
  • Hjorteleddet 39, Stenløse
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078