23948sdkhjf

Strejke hos BMS er slut

Mandag gik medarbejderne hos BSM atter i arbejde. Lønforhandlingerne med ledelsen bliver ligeledes genoptaget.
Ifølge fagbladet 3F gav medarbejderne hos BMS mandag virksomhedens tillidsfolk mandat til at genoptage forhandlingerne om en ny lokalaftale med ledelsen.

Det skete, efter medarbejderne samme morgen besluttede at genoptage arbejdet efter at have strejket siden torsdag.

Forventer fordomsfri forhandlinger
Ifølge tillidsfolkene selv havde ledelsen lagt op til en lønnedgang på 8 %, hvilket for dem var uacceptabelt. Nu udtrykker de imidlertid håb om at kunne nå frem til et andet resultat via forhandlingerne.

- Men kollegerne vil ikke acceptere det udspil, der er kommet fra ledelsen. Det vil bombe os mere end 20 år tilbage. Det er aldeles uacceptabelt. Derfor håber jeg, at ledelsen er klar til en fordomsfri forhandling, siger tillidsmand Bent Andersen til 3F.

Såvel medarbejdernes fagforening 3F som arbejdsgiverforeningen DI har opfordret parterne til at finde en lokal løsning for at undgå en sag i det fagretslige system.
Læs mere om: BMS
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

3.513