23948sdkhjf

Ingeniører holder beskæftigelsen

Ny statistik fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, viser, at medlemsvirksomhederne blot har 90 færre ansatte end for et år siden.
Beskæftigelses-statistikkerne er overvejende negative i disse tider, men hos de rådgivende ingeniørvirksomheder lykkedes det stort set at holde niveauet i 2009.

Ifølge dagbladet Børsen udgør beskæftigelsen blandt FRI’s 396 medlemsvirksomheder i dag 11.999, hvilket blot er 90 færre end for et år siden.

- Set i lyset af den økonomiske afmatning er det et rigtig flot resultat, der vidner om, at forretningsstrategien blandt rådgivende ingeniørvirksomheder har vist sig robust, også i krisetider. Spredningen af kompetencer og forretningsområder både på sektorer og internationale markeder giver stabilitet og styrke hos de danske rådgivere, siger Henrik Garver, adm. direktør i FRI, til Børsen.

De seneste år har FRI-medlemmerne dog været vant til årlige vækstrater i antallet af medarbejdere på omkring 10 %, hvilket indikerer, at heller ikke ingeniørerne er gået helt fri af krisen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125