Solbjerg Tømrer & Murer klarer sig i krisen
Hos tømrer- og murerforretningen i Solbjerg mærker man krisen, men ikke desto mindre er medarbejderstaben vokset i 2009 og man venter vækst i 2010.
Omsætningen er faldet med 17% til 40 mio. kr. i 2008/2009 sammenlignet med 48 mio. kr. året før. Samtidig er overskuddet før skat reduceret en anelse fra 538.000 kr. i 2007/2008 til 429.000 kr. i 2008/2009.
Egenkapitalen er på 1 mio. kr.
Virksomheden har i 2009 overtaget en kloakmestervirksomhed, hvilket skal være med til at styrke væksten og indtjeningen i fremtiden.
Antallet af medarbejdere er øget fra 45 til 54 ansatte.