23948sdkhjf

Lidt flere bygge-konkurser i januar

I årets første måned var der 91 konkurser i bygge- og anlægsbranchen mod 82 pr. måned i gennemsnit i 2009.
Hos Dansk Byggeri forventer man, at det historisk høje antal konkurser vil fortsætte et stykke ind i 2010.

Økonomisk konsulent Andreas Fernstrøm fremhæver i den forbindelse Dansk Byggeris konjunkturanalyse fra tidligere på ugen, som spår yderligere tilbagegang for branchen i år og næste år:

- Konjunkturanalyse viser, at tilbagegangen i bygge- og anlægsbranchen vil fortsætte i både 2010 og 2011. Hvis man overfører det til antallet af konkurser, betyder det desværre, at det store antal konkurser vil fortsætte i en rum tid endnu, siger Andreas Fernstrøm.

Han forventer dog ikke, at den totale konkursmængde i 2010 vil overgå niveauet fra sidste år:

- Tilbagegangen i bygge- og anlægsbranchen vil dog tage af i de kommende år, så vi forventer ikke, at antallet af konkurser vil slå negativ rekord for tredje år i træk i 2010, selvom antallet af konkurser lige nu er højere end i 2009. Det vil dog ikke undre os, hvis vi i 2010 ser mere end 800 konkurser – altså flere end i 2008, hvor krisen satte ind, slutter Andreas Fernstrøm.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109